Hvad er over/under – total betting i fodbold?
Hvis du er glad for betting, og hvorfor skulle du ikke være det, så er du sikkert nok klar over, at der især inden for fodbold findes andre måder at spille på end almindeligt 1X2 spil, hvor du enten spiller på en hjemmesejr, uafgjort eller en udesejr.
Siden spillemarkedet blev liberaliseret i Danmark i 2012, har der været fart over feltet, hvad angår at udvikle tilbuddene til spillere, så man fremstår som mere interessant end konkurrenterne. Det er ikke kun en flot bonus, der kan lokke nye folk til, men i lige så høj grad hvis man har et produkt, der virker mere tiltrækkende end de andre bookmakere.
En af de former for spil, der især er blevet populær blandt danskerne, er spil på over/under. Som navnet antyder, så skal du her spille på et udfald i en kamp, hvor der er sat en linje fra bookmakerens side, som du skal spille på den ene eller den anden af.
Hvad kan jeg oddse over/under på i fodbold?
Det er et godt spørgsmål, som var mere simpelt at svare på for nogle år siden. Dengang var det primært antallet af mål i en kamp, man kunne oddse på, eventuelt fordelt på de to halvlege. Siden kom muligheden for at spille på over/under et antal hjørnespark ind, og nu om dage kan du både spille over/under på antallet af kort til det ene eller begge hold, antallet af indkast inden for en hel kamp eller en afgrænset periode og meget andet afhængigt af hvilken bookmaker, du benytter dig af.
Dette har selvfølgelig gjort det ekstra relevant at se på statistikker, når du overvejer et spil på en kamp. Hvis du for eksempel er interesseret i at se på antallet af kort, der gives i en kamp, så skal du ikke blot se på, hvordan de enkelte hold og spilleres høst af kort er, selvom det bestemt også er relevant. Du skal i lige så høj grad se på dommeren i kampen, og hvor tilbøjelig vedkommende er til at uddele kort.
Vi lever heldigvis i en verden af statistikker, og den slags vil du både kunne finde på mange bookmakeres hjemmesider, såvel som at der er hele hjemmesider dedikeret til den slags nørderier. På den måde kan du danne dig et statistisk belæg for dine spil, og statistik er alfa og omega, når det gælder betting.
Er der ulemper ved at oddse over/underpå fodbold?
Den største ulempe er, at det er så fristende! Hvis man har en kamp mellem to rivaler, der ofte nulstiller hinanden på banen, så er det fristende at se på et spil under 2.5 mål i kampen, hvis ikke ligefrem under 1.5 eller 0.5 mål. For som det fremgår, så har de populære handicapspil også listet sig ind i spil på over/under, hvilket kan give nogle glimrende odds. Der er selvfølgelig også mulighed for at oddse på hele cifre, hvis du ikke er så interesseret i at spille på handicap, men førstnævnte er klart den mest populære måde at oddse over/under på.
Men at oddse over/under er ofte virkelig et sted, hvor du kan slå bookmakerne, især hvis det er en kamp, du ser live. Hvis du for eksempel har spillet et kvarter af en kamp, og der endnu ikke er faldet et hjørne i kampen, på trods af et statistisk belæg for at der burde være masser af hjørne, så er dette et oplagt sted at spille live betting på over et vist antal hjørne. Bookmakeren vil som regel justere odds på hjørne allerede inden for ti minutter, hvis der ikke er faldet et.
Omvendt så vil odds på hjørne hurtigt falde, og linjen blive justeret, hvis det er haglet ind med mål i de første ti minutter. Her er nøglen stort set altid at spille mod tendensen, og det er derfor, at live betting er et særligt godt sted at spille på over/under.
Hvis du endda er til stede på stadion, har du en endnu større fordel, da du her ikke er afhængig af, at tv-signalet er godt opdateret. Nu om dage, hvor mange kampe streames på nettet, og derfor kan have større forsinkelser, er dette endnu mere relevant, for bookmakerne har trods alt ikke øjne allevegne. Dog kan WiFi være en udfordring blandt mængden af publikum.
Som det fremgår, så er spil på over/under i betting på fodbold en hel lille videnskab for sig selv, hvilket man naturligvis kan sige om mange slags former for betting. Men i modsætning til casino spil, så er over/under betting virkelig en form for væddemål, der er mad for dem, der kan finde ud af at læse og udnytte statistikker.
Der kan selvfølgelig være tendenser i senere kampe, der viser tegn på et udfald, der ikke harmonerer med langsigtede statistikker. For i modsætning til for eksempel baseball, der regnes som en sport, der UDELUKKENDE opererer med statistikker (se filmen Moneyball), så er fodbold trods alt en noget mere uforudsigelig sport, hvor tilfældet hurtigt kan komme til at råde. Det er derfor, at især live betting på over/under i fodbold er en form for betting, der er i fuld fart fremad.
Konklusion på over/under total i betting i fodbold
Det er en glimrende måde at spille på fodbold, hvis du prøver at bide skeer med over/under total spil i fodbold. Det er her, din viden om fodbold virkelig skal bringes i spil, da du ikke alene skal se på et holds dagsform, men også hvordan omstændighederne omkring kampen er, og hvem der er på banen i netop denne kamp. Ikke alene er visse spillere mere tilbøjelige til at få kort – hvis en topscorer mangler for det ene hold, så kan det hurtigt ødelægge et ellers saftig odds på over 2.5 mål i kampen.
Held og lykke med din over/under betting!