Tips til din bankroll
Din bankroll er de penge, som du har afsat til at spille for, og den er derfor adskilt fra de penge, du har i din private økonomi. Det er super vigtigt at kunne styre sin bankroll, og at tage smarte og velovervejede beslutninger i forhold til ens spillevaner.
Den første huskeregel, du bør have er, at man aldrig skal spille for mere, end man kan tåle at tabe. Derfor skal ens bankroll altid kun bestå af penge, som du kan tabe. Det er ikke dermed sagt, at ens bankroll ikke må stige og falde, men uanset hvad, bør den aldrig bestå af flere penge end man kan acceptere at miste.
Det er ikke sikkert, at du har din bankroll liggende hos din bookmaker til enhver tid. Den kan eksempelvis være fordelt på to eller flere sider, eller den kan være opdelt på forskellige sider og e-wallets, men du bør altid have styr på, hvad din bankroll er til enhver tid. Lad os tage et kig på, hvordan du bedst styrer din bankroll herunder.
Hvad er min bankroll?
Din bankroll er de penge, du har at spille for, som ikke blandes med din almindelige dagligdags økonomi. Men hvad består din bankroll helt præcist af?
Eksempel:
Du har indbetalt penge hos en bookmaker eller et casino, og du har dem stående på din spillekonto. Derudover har du også penge på Skrill, som du bruger til indbetalinger. Det er din samlede bankroll.
Det kan også være, at hele din bankroll befinder sig hos bookmakeren eller i din e-wallet. Uanset hvor de befinder sig, er det de penge, som du har afsat til at spille for. Er du spiller, og har du ikke en bankroll, så kan det være meget svært at holde styr på, hvor mange penge du spiller for, og man kan nemt lade sig rive med.
Derfor er det en rigtig god idé at etablere en bankroll, bestående af de penge, du kan håndtere at miste, uden at det påvirker din privatøkonomi.
De bedste tips
Nu har du fuldstændig styr på hvad en bankroll er, så nu er det tid til at kigge på, hvordan du styrer den, så du ikke ender med at bruge det hele men i stedet får den til at vokse.
Første tip – Se din bankroll og din privatøkonomi som to adskilte ting
Det giver lidt sig selv når man kigger på, hvad begrebet bankroll dækker over, at det ikke inkluderer de penge, du har brug for i din privatøkonomi.
Andet tip – Hold dig til de spil som din bankroll kan klare
Det kan være rigtig fristende at skyde flere penge i din bankroll, så du kan være med i den turnering eller det spil, hvor der kræves en større indsats, og hvor der uddeles store præmier. Det er dog ikke så god en idé, hvis man ender med at tabe, og man har tømt sin bankroll og endda brugt yderligere penge på at være med. Hold dig til de penge, du har afsat til din bankroll.
Tredje tip – Tilpas dine indsatser efter din bankroll
Det kan til tider være nødvendigt at skalere dine indsatser lidt ned, hvis din bankroll er i lavvande. Den kan naturligvis stige og falde alt efter hvor mange gange, du har vundet og indsat penge på den. Er den lav, så spil med mindre indsatser i en periode.
Fjerde tip – Gå aldrig under din bankroll base
Det er smart at sætte sig et bundniveau, som man aldrig vil under. Dermed undgår man at bruge de sidste penge i ens bankroll på desperate krampetrækninger. Vent i stedet til du føler, at du har flere penge du kan sætte af til din bankroll, og begynd igen at få den til at vokse.
Femte tip – Sæt et loft for din bankroll
Sidste tip går ud på, at man fastsætter et loft, og hver gang man rammer loftet, så sætter man pengene over på sin almindelige bankkonto. Man kan eksempelvis sige, at ens bankroll base er 500 kr. og når man rammer 2.000 kr. i sin bankroll så tager man de 1.500 kr. overskydende fra og sætter ind på sin bankkonto. Herfra kan de bruges til lige det man vil i den private økonomi, og de er ikke en del af ens bankroll mere.
Det er de grundlæggende tips til, hvordan man styrer sin bankroll og sikrer sig, at man ikke ender med tomme lommer. Det kræver naturligvis en god portion selvbeherskelse og fornuft, men følger man de fem ovenstående tips, har man den bedste chance for at holde sit spil kørende og en adskilt og sund privatøkonomi.
Det er en stor del af det at spille ansvarligt, at man kan styre sig og mærke efter, hvornår man mister kontrollen. Det bliver meget nemmere når man har nogle fastsatte rammer for, hvornår ens bankroll er tæt på smertegrænsen, og hvornår man bør udbetale gevinster.